Næste >
01.12.2025 08:45 Age: 47 days

Status fra Virksomhedsklubben i YouSee - December 2025


Nyhedsbrev – Status fra Virksomhedsklubben i YouSee

Kære kolleger

Det seneste halve år har vi i Virksomhedsklubben haft fokus på flere vigtige dagsordener – og vi er glade for at kunne dele nogle af de fremskridt, vi har opnået.


Deling af KPI-data – ny fælles forståelse
Vi har haft en god dialog med ledelsen om, hvordan individuelle resultater deles i teams og på tværs af grupper. Tidligere har vi set eksempler på, at KPI-data blev sendt rundt, hvor enkelte medarbejdere blev markeret med rød eller gul farve, hvis de var bagud. Det har vi i Dansk Metal været bekymrede for, da det kan opleves som udstilling af den enkelte.
Heldigvis har vi nu opnået en fælles forståelse med ledelsen: Fremover vil KPI-data blive delt på en mere hensynsfuld måde, der respekterer den enkelte medarbejder.
 

4.K-aftaler – frihed med ansvar
Vi har også arbejdet med at styrke forståelsen af 4.K-aftalerne – altså aftaler for kolleger uden højeste arbejdstid. Her får man ikke overarbejdsbetaling, men til gengæld friheden til selv at planlægge sin arbejdsdag.
Vi har oplevet, at der lokalt har været lidt usikkerhed om, hvad aftalen indebærer. Derfor har vi haft øget fokus på at sikre, at både ledere og medarbejdere forstår rammerne.
 

Vigtigt budskab til medlemmer på 4.K
Man kan hverken have timer til gode eller skylde timer. Lokale regnskaber i Excel eller lignende har ingen officiel værdi – og kan give problemer, hvis man skifter leder, team eller forlader virksomheden. Planlæg derfor din arbejdstid løbende, så den i gennemsnit passer med 37 timer om ugen.
 

Forhandlinger og bonusmodeller
Vi har haft mange drøftelser om tilpasningsforhandlinger i forbindelse med, at Nuuday er skiftet fra Dansk Erhverv til DI. Der er endnu ikke noget konkret at melde ud, men vi følger processen tæt. Derudover har vi arbejdet med justeringer af bonusmodellerne. Der er  allerede lavet en række tilpasninger, men arbejdet er ikke færdigt endnu – vi fortsætter dialogen for at sikre gode og retfærdige aftaler på tværs af YouSee.

Bedste julehilsner

Tobias Tolstrup
Formand, Virksomhedsklub Privat


Oops, an error occurred! Code: 2026011621491541ac7276
Vision Team Typo3 CMS