|
Næste >
01.12.2025 08:57 Age: 47 days
TDCnet Field Service - December 2025Nyhedsbrev fra TDC NET Field Service Velkommen til nye kollegaer Den største nyhed siden sidst er, at vi har fået mange nye kollegaer i TDC NET. Pr. 1. oktober 2025 er teknikerne fra DKTV blevet virksomhedsoverdraget til TDC NET, hvilket betyder, at både coax- og fiberteknikere nu er en del af vores organisation. Vi har budt cirka 83 nye teknikere velkommen i Øst og omkring 45 i Vest. Et stort og varmt velkommen til jer alle – vi glæder os til samarbejdet!
Forandringer i fiberbyg Det går stærkt. I marts gennemgik vi en større afskedigelsesrunde, og fiberbyg blev dengang udfaset fra vores opgaver. Nu, med DKTV som en del af TDC NET, genoptages fiberbygprojekter. Mobilområdet hjemtages Der sker også ændringer på mobilområdet. Cirka 30 kollegaer vil blive overført til TDC NET pr. 1. januar 2026 og placeres i første omgang i OOKN. Det er endnu en stor omstilling på kort tid, men vi ved, at vi sammen vil tage godt imod de nye kollegaer.
Sikkerhed og trivsel Vi kan ikke tale om sikkerhed uden at nævne HI-VIS værnemidler. Der har været stor utilfredshed med det eksisterende arbejdstøj, og som følge heraf er der nu indført T-shirts og poloer i et andet materiale. Det er et skridt i den rigtige retning, og vi følger løbende op på området – for trivsel og komfort i hverdagen er afgørende.
Systemopdatering: MyView Alle teknikere skal overflyttes til MyView-platformen. Det betyder, at de gamle systemer udfases, og der vil løbende blive tilbudt uddannelse til dem, der endnu ikke er kommet på MyView. Målet er, at alle er fuldt overført i løbet af første kvartal 2026. |
|