Næste >
01.12.2025 09:03 Age: 47 days
TDCnet Delivery Net - December 2025
Delivery Nyt – Efterår 2025
Kære kolleger,
2025 har været et år præget af store forandringer, nye samarbejder og en stærk fælles indsats.
Her er nogle refleksioner og nyheder, som vi har drøftet i SU, LSU og på generalforsamlingen.
Organisatoriske ændringer og nye samarbejder
Vi har gennemført omfattende ændringer – herunder sammenlægningen af C&P-funktioner i et nyt
customer support-setup og opdelingen af OOP i to selvstændige organisationer. Med integrationen
af DKTV-kolleger pr. 1. oktober har vi budt velkommen til nye ansigter og opgaver. Det styrker
vores fokus på både fiberudrulning og produktion/support.
Christina Kristensen har delt en varm afskedshilsen, hvor hun udtrykker stolthed over det, vi har
opnået sammen, og glæde over at kunne overdrage nøglerne til Fiber Rollout – OOR – til Mads
Sonne Mortensen. Der søges i øjeblikket en ny direktør til OOP.
I samarbejde med ledelsen er der oprettet to nye LSU i OOR og OOP. Med dem følger også to nye
næstformænd: Kenneth Ritzau (OOR) og Henrik Guttesen (OOP). Begge er nye i rollen, og vi ser
frem til deres bidrag i det fortsatte samarbejde.
Økonomi og trivsel
TDC NET har stået over for økonomiske stramninger med fokus på negativt cashflow. Det har
medført afskedigelser og øget arbejdspres. Vi har forsøgt at kommunikere tydeligt og empatisk i en
kompleks tid og samtidig skabe mening og sammenhæng i hverdagen.
Trivsel har været i fokus med sociale initiativer som comedy shows, fredagsbarer og Social Talks
via Social Hub. Men trivsel handler også om det daglige arbejde, og her spiller TR og AMR en
vigtig rolle i samarbejde med ledelsen for at sikre wellbeing – især i en tid med transformation og
konstante ændringer.
Automatisering og AI
AI og automatisering fylder mere og mere. Selvom mange har haft svært ved at se konkrete
fremskridt i hverdagen, er det glædeligt, at et dedikeret team nu er etableret i D&FS. AI bliver en
stor forandring, og det er naturligt, at det også bliver et fast punkt i samarbejdsudvalgene fremover.
Fremadrettet
Efteråret har desværre også budt på tilpasninger, hvor vi har sagt farvel til flere kolleger. Det har
været en svær tid. Fremadrettet ser vi frem til:
Konstitueringen af Delivery-bestyrelsen
Minimum fire fysiske møder i 2025
Styrket samarbejde med Field Service
Fokus på at få flere tillidsrepræsentanter
Fortsatte Delivery-info-møder hver 14. dag via Teams
Tak for jeres store indsats og engagement
Med venlig hilsen
Brian Emig